Velkommen!
Historien bag Marenco Bakery
Marenco er et specialbageri med stolte traditioner, etableret i 1984 i Odense. Vores rejse begyndte med marengsprodukter, men med tiden har vi udvidet sortimentet til også at omfatte blandt andet honningkager og franske vafler.
I starten stod vi selv for salg og distribution, men hurtigt blev vores produkter en del af de landsdækkende bagerigrossisters sortiment.
I 1993 flyttede vi til Bellinge i Odense SV, hvor bedre plads og tilkørselsforhold gjorde det muligt at udvide produktionen med færdigvarer til cateringbranchen.
I dag distribueres Marencos produkter gennem landsdækkende grossister, og vi arbejder løbende på at udvikle nye specialprodukter, så vi kan tilbyde et sortiment, der forener tradition, håndværk og innovation.
Vores kvalitet
Håndværket
Hos Marenco tror vi på ægte håndværk. Alle vores produkter er skabt af faguddannede bagere og konditorer, der brænder for kvalitet og detaljen i hvert eneste trin.
Vi bruger kun de bedste råvarer – fra det gode hvedemel til den fineste belgiske chokolade – fordi smagen aldrig må gå på kompromis.
Kreativitet
Udvikling
Hos Marenco udvikler vi produkter med fokus på både udseende og smag, så oplevelsen bliver hel fra første bid. Vi henvender os til de forbrugere, der ikke går på kompromis med kvalitet.
Derfor kan vi med ro i sindet fastslå, at vores produkter altid er blandt de bedste på markedet.
