Julen nærmer sig – Marenco Bakery gør klar til årets sødeste højsæson

Julen nærmer sig – og det betyder honningkagetid hos Marenco Bakery

Hos Marenco Bakery markerer julen højsæsonen for vores mest elskede klassiker – honningkagerne.
Den velkendte duft af krydderier, honning og bagværk fylder bageriet, og vi glæder os til at dele den autentiske smag af tradition med danskerne.

Ægte håndværk og julestemning i hver bid

Vores honningkager bages efter klassiske opskrifter og med respekt for håndværket. Hver kage er resultatet af mange års erfaring, hvor vi kombinerer traditionelle metoder med moderne produktion for at sikre høj og ensartet kvalitet.

Honningkagerne fås i forskellige varianter – perfekte til både butikker, caféer og private hjem, der ønsker den rigtige julesmag.

Find Marenco honningkager i butikker over hele landet

Du kan finde Marenco honningkager og honningkage-grunddej i Coop og Salling Groups butikker – herunder i kæder som Kvickly, SuperBrugsen, Føtex og Bilka.
Derudover forhandles vores produkter også i flere andre butikker landet over, afhængigt af sortiment og sæson.

Vi sætter stor pris på vores samarbejde med både store og lokale detailpartnere, som gør det muligt for os at bringe den klassiske honningkagesmag ud til endnu flere danskere.Honningkage-grunddej – til dig, der vil bage selv

For de kreative bagere tilbyder vi også vores populære honningkage-grunddej, som giver dig mulighed for at forme og bage dine egne honninghjerter og figurer derhjemme – med den samme dej, som vi selv bruger i bageriet.
Dejen leveres færdigblandet og klar til brug – du skal blot skære, forme og bage.

Tradition, kvalitet og smag

Hos Marenco Bakery handler julen om mere end bagværk – det handler om tradition, kvalitet og håndværk.
Vi er stolte af at føre den danske honningkagetradition videre og skabe produkter, der samler familier omkring smagen af jul.

Overtagelse af Christiansfeld Honningkager i 2025

Overtagelse af Christiansfeld Honningkageproduktion pr. 1. april 2025

Det er med stor glæde, at vi hos Marenco Bakery kan meddele, at vi pr. 1. april 2025 overtager produktionen af de originale Christiansfeld Honningkager.

Vi ser frem til at videreføre denne traditionsrige del af dansk kagekultur og vil gøre vores yderste for at bevare og revitalisere de gamle originale opskrifter. Flere af de tidligere varianter af Honningkager vil fremover være en del af sortimentet på vores webshop.

Christiansfeld Honningkagen er en kage med dybe rødder i dansk kulturhistorie, og den er for mange uløseligt forbundet med et besøg i den historiske by Christiansfeld. Hos Marenco Bakery anerkender vi den store betydning, tradition og kvalitet, der ligger bag disse produkter – og vi har sat os for at føre denne klassiker videre med respekt for dens oprindelse.

Vi ønsker samtidig at tilføre Honningkagen et moderne konditorpræg, hvor kvalitet, smag og variation tilpasses årets højtider. Vi ser Honningkagen som en helårskage med tydelige sæsonpræg – fra jul til påske og pinse – og vil lade variation i smag, farve, konsistens og udformning afspejle dette i vores sortiment.

Efter mere end 30 år som ejer af Brødrehusets Bageri i Christiansfeld, har John F. Johansen, i familiens navn Willy F – Kager, valgt at overdrage den originale opskrift samt retten til produktionen til Marenco Bakery, som har base og produktion på Fyn. Den historiske opskrift, der går tilbage til 1800-tallet, blev i sin tid givet videre fra far til søn – og vi er stolte af at få lov til at videreføre dette håndværk i en nutidig ramme.

Hos Marenco Bakery kombinerer vi det stolte håndværk med moderne fødevareproduktion. Vi arbejder under høje standarder for fødevaresikkerhed og hygiejne, og samtidig lægger vi vægt på at bevare den unikke karakter, smag og æstetik, som har kendetegnet Honningkagen i generationer. Det er muligt at forene kvalitet, tradition og nutidige krav – og netop den balance er kernen i vores tilgang.

Den særlige duft af honningkager, som fylder bageriet, er en daglig kilde til inspiration for både medarbejdere og ledelse – og bidrager til en arbejdsplads med passion og mening.

Vi inviterer alle til at besøge vores webshop, hvor man løbende kan følge med i sortimentets udvikling og finde de nyeste varianter af de klassiske Christiansfeld Honningkager – skabt med passion, håndværk og respekt for historien.

Med venlig hilsen
Peter Kofod
Marenco Bakery

Honningbarer fra Marenco Bakery – Perfekte til Gavekurve og Forkælelse i B2B Sortimentet

Marenco Bakery er stolt af at præsentere en eksklusiv serie af håndlavede honningbarer, der nu kan bestilles gennem vores B2B webshop under brandet KOFOD. Disse honningbarer er skabt af erfarne bagere og konditorer, der har forenet klassisk håndværk med udsøgte ingredienser for at skabe en luksuriøs smagsoplevelse til dit produktsortiment.

Hver honningbar er baseret på vores kendte honningkage og findes i fem unikke varianter:

  • Honningbar med Abrikos: Honningkage med hvid chokoladecreme, abrikosfyld, vekao-overtræk og pyntet med mandelflager.
  • Honningbar med Sveske: Honningkage med gold chokoladecreme og sveskefyld, overtrukket med gold chokolade og dekoreret med mandelflager.
  • Honningbar med Æblefyld: Honningkage med hasselnøddecreme og æblefyld, dækket med lemon chokolade og pyntet med tørrede æblestykker.
  • Honningbar med Hindbær: Honningkage med hvid chokoladecreme og hindbærfyld, overtrukket med orange chokolade og dekoreret med tørrede hindbær.
  • Honningbar med Kirsebær: Honningkage med hvid chokoladecreme og kirsebærfyld, indhyllet i ruby chokolade og pyntet med mandelflager.

Disse honningbarer er den ideelle tilføjelse til gavekurve eller som en del af et sortiment til virksomheder, der ønsker at tilbyde noget særligt til deres kunder. De kan nu bestilles direkte via vores B2B webshop, og vores mål er at tilbyde dem som en del af et helårssortiment.

Vores honningbarer er håndlavede og skabt med fokus på både smag og visuel præsentation, hvilket gør dem til en perfekt gaveidé eller tilføjelse til ethvert luksusproduktsortiment.

Bestil nu via vores B2B platform og forkæl dine kunder med disse eksklusive honningbarer fra KOFOD.

Honningkagebageri

Siden 1986 har vi fremstillet honningkager, efter samme traditionelle opskrift og fremgangsmåde. Den gode smag, samt det faglige kendskab. Gør os hos Marenco de bedste i Danmark til lige netop produktion af honningkager. Et udvidet og nytænkende sortiment, der både indebære traditionelle honningkager. Men som også byder på nyt og spændende, til både B2B og private.

Kager bagt med honning stammer helt tilbage fra det gamle Grækenland. Det klassiske honninghjerte, som vi kender det i dag, stammer oprindeligt fra den tyske lebkuchen, som kom til Danmark – i 1700-tallet. Honningkagerne har derfor altid været en fast del af vores juletradtioner. En blød, saftig og julekrydret kage overtrukket med mørk chokolade, og det traditionsrige pynt. Det er en kage propfyldt med søde juleminder. Og for os symboliserer den kundskab, kærlighed og ægte julestemning.

Påskeæg med marcipan

Påsken nærmer sig og vi er klar med forskellige former for påskeæg. Vi har til i år lavet 6 nye varianter af spændende påskeæg.

Flowpakket påskeæg med marcipan

Årets varianter:

Lakrids- overtrukket med lyserød ruby chokolade

Mørk med gul kakosmør – Passionsfrugt pulver

Hvide – solbær pulver – overtrukket med hvid chokolade 

Lys choko – med nougat 

Mørk choko – traditionel marcipan

Mørk med pistacie – pistacie pasta

Se alle varianter: Påskeæg

Alle æg er flowpakket og kan pakkes som 2 stk. eller 3 stk. 🙂

Mad på frost og nemme løsninger er det nye

Det er faktisk ikke den store overraskelse for os her hos Marenco, men mad på frost bliver i disse tider mere og mere populært. Det handler om nemme løsninger og sundhed.

Kvaliteten og sortimentet i supermarkederne er vokset og frysedisken kan nu tilbyde spændende produkter fra hele verden. Mad fra frost har fået et nuanceret udtryk der gør det attraktivt for mange.

Den ændrede opfattelse af frossen mad skyldes bl.a. at folk er bedre informeret og samtidig har fokus på sundhed. Vitaminer og mineraler bevares nemlig fint på frost, i nogle tilfælde bedre og behovet for konserveringsmidler, samt andre uønskede tilsætningsstoffer, bortfalder så snart man nedfryser en madvare.

Nemt og lækkert

Kager fra frost er altså kommet for at blive og det glæder vi os over her i bageriet. Det giver muligheder for at udvide vores sortiment på lige netop dette område, med nye og spændende produkter.

En fransk kage med dansk historie

Den lyder fransk: Gateau Marcel. Det er den også – men ikke desto mindre trækker den berømte chokoladekages oprindelse tråde helt til Danmark.

Det er nemlig den franske Michelin-kok Michel Michaud, der opfandt kagen, men gastronomisk interesserede danskere vil vide, at netop han siden 1970’erne har styret gryderne på berømte danske gourmetrestauranter.

Nu kan du få hans kage i Irma. Håndlavet hos Marenco Bakery under skarpe kvalitetskrav håndhævet af Michel Michaud selv og herefter på frost i Irma. Kagen er bagt med masser af mørk chokolade og indeholder ikke mel eller gluten.

En Gateau Marcel fra Irma rækker til 8 personer og kan købes i alle Irmas butikker.

Konditorkager på frost

Marenco Bakery bager store og små kvalitets kager til foodservice branchen. Det er kager, tærter og skærekager til caféer, til fester, til dessert og til den søde tand. Men frem for alt er det kvalitetsprodukter, lavet af specialister med lutter gode og rene råvarer.

Fragilite tærte
Belgisk Chokoladetærte
Konge Jordbærtærte
Drømmekage
Gulerodskage

Vi har brugt masser af gode, gedigne ingredienser som fx smør, fløde, honning, nødder og marcipan og vi er rigtig stolte af resultatet.

Alle kagerne kommer på frost hvilket sikre kagernes holdbarhed og friskhed. Du skal blot lade dem tø op, så er de klar til servering.